Hjælp nisserne på Holbæk Museum
Vælg billetter
Hjælp nisserne er en sjov findeleg velegnet til børn mellem 3-7 år. Den 18. november flytter nisserne ind på Museum Vestsjælland. Hvert museum har sin egen nisse.
Nisserne på Holbæk Museum er de sødeste hjælpenisser. De hjælper børn med at komme i julestemning.
Desværre er hjælpenissen meget glemsom og kan ikke huske koden til sin skattekiste. Det er noget værre noget, for i skattekisten har nissen gemt de lækreste chokoladeguldmønter.
Heldigvis har nissen opfundet et smart system, så han altid kan genskabe koden til sin skattekiste.
Men hjælp, hjælp kalder alle børn! Den glemsomme nisse har igen glemt, hvor han har lagt de ting, der skal hjælpe ham med at genskabe koden!
Den søde hjælpenissen deler gerne sine chokolademønter med alle børn, der hjælper ham med at finde tingene på museet, så han kan åbne skattekisten.
Der kan ikke benyttes Kulturbus til aktiviteten.
Sted: Holbæk Museum, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk
Trin: Børnehaver og 0. klasser
Antal børn: Anbefalet max 15
Varighed: 30 min
Pris: Gratis
Bookingprocessen:
o Vælg den ønskede dato
o Udfyld bookingformularen
o Bookingen er først registreret og bestilt, når du modtager en bookingbekræftelse fra skole@vestmuseum.dk
