Skole som i gamle dage
Vælg billetter
Eleverne får nye navne og nyt tøj. De sidder ved de samme pulte i skolestuen, som børn gjorde for 100 år siden. Der er blækregning og skråskrift på skemaet, når ”Fru Nielsen” underviser.
Eleverne oplever en hel skoledag med morgensang, bibelhistorie, regning, anskuelsesundervisning, historie, geografi og skrivning. I pausen får eleverne fedtemadder, som dog kan erstattes med kalkunpølse.
Underviseren spiller rollen som Fru Nielsen, men først efter en grundig introduktion, hvor bekymringer om skammekrog og spanskrør manes til jorden.
Sted: Flakkebjerg Skolemuseum, Gimlingevej 2, 4200 Slagelse
Antal elever: 28
Klassetrin: 1.-3. kl.
Fag: dansk, historie, matematik, kristendomskundskab
Varighed: 3 timer
Pris: 1350 kr. (+ ved bestilling af Kulturbus 150,- kr. administrationsgebyr)
Forløbet skal bookes senest 2 uger før.
Afbestilling af Kulturbussen skal ske inden ni arbejdsdage. Ved manglende afbestilling eller udeblivelse eftersendes en regning på 1.000 kr.
Bookingprocessen:
o Vælg den ønskede dato
o Udfyld bookingformularen
o Faktura sendes efterfølgende til skolens EAN nummer
o Bookingen er først registreret og bestilt, når du modtager en bookingbekræftelse fra skole@vestmuseum.dk